Statsrevisorerne kritiserer at inddrivelse af gæld er forsinket
Det er meget beklageligt, at Skatteministeriets udvikling af det nye system til inddrivelse af gæld er væsentligt forsinket i forhold til forventningerne. Det mener Statsrevisorerne, som fredag har set på Rigsrevisionens beretning fra sidste uge.
Heri fremgår det, at der er risiko for, at systemet først kører fuldstændigt om mere end et år. Det er i midten af Statsrevisorernes skala for kritik.
- Skatteministeriets planer og forventninger har været for optimistiske, og ministeriet har undervurderet kompleksiteten og omfanget af opgaven med at udvikle et nyt inddrivelsessystem, lyder kritikken.
Samtidig kritiseres det, at Skatteministeriet ikke har orienteret Folketinget om forsinkelsen. I stedet har ministeriet flere gange fastholdt forventningerne over for de folkevalgte.
Formålet med udviklingen af det nye system er at genoprette inddrivelsen af borgeres og virksomheders gæld til det offentlige, efter at det gamle system blev skrottet, fordi det var mangelfuldt.
Skatteminister Benny Engelbrecht (S) har nu to måneder til at svare på kritikken.
Forsinket ind i 2020
Kritiken fra Statsrevisorerne kommer i forlængelse af, at Rigsrevisionen i sidste uge kunne konstatere, at der er risiko for, at det nye system til inddrivelse af gæld, PSRM, først er fuldt funktionsdygtigt til at inddrive al gæld om mere end et år.
'Konsekvensen af den manglende fremdrift er, at der er risiko for, at tilslutningen fortsætter langt ind i 2020, og at ministeriet dermed først vil kunne inddrive gæld for alle fordringshavere med PSRM (det nye inddrivelsessystem) i slutningen af 2020 eller senere', skrev Rigsrevisionen på sin hjemmeside.
Det er Rigsrevisionen, som selv har taget initiativ til at undersøge forholdene. Det er gjort for at få belyst, om Skatteministeriet har gjort nok for at sikre fremdrift i at få udviklet PSRM-systemet.
Medium kritik
Det er Statsrevisorernes opgave at holde styr på , at skatteborgernes penge bruges, som Folketinget har besluttet, og at pengene forvaltes så effektivt som muligt.
De kan udtale kritik af for eksempel ministre, ministerier, styrelser og tilsyn på baggrund af rapporter fra Rigsrevisionen. Er kritikken af en minister særlig slem, siger man, at en minister har fået 'en næse'.
Og når Statsrevisorerne udtaler, at sagen er beklagelig, er der som tidligere nævnt tale om en kritik i midten af en såkaldt karakterskala, Statsrevisorerne arbejder ud fra.
Statsrevisorerne besluttede i 2007 at indføre en 'karakterskala' for kritikken, som går fra det mest positive til det mest negative og ser sådan ud:
- finder det meget/særdeles positivt.
- finder det positivt.
- finder det tilfredsstillende/er tilfredse med.
- påpeger/understreger/henstiller/forventer.
- beklager/finder det bekymrende/foruroligende.
- finder det utilfredsstillende/er utilfredse med/og indskærper.
- kritiserer/finder kritisabelt/kritiserer skarpt/og indskærper.
- påtaler/påtaler skarpt.
- påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på.
Ritzau + rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
